Praktisk information:
Samtalen foregår via et sikkert videolink, som du modtager inden vores aftale.
En samtale varer 90 minutter for par og 75 minutter for individuelle samtaler.
Prisen er 1.600 kr. for par og 1.200 kr. for individuelle samtaler.
Du kan deltage hjemmefra eller et andet sted, hvor du føler dig tryg.
Sørg gerne for at sidde et uforstyrret sted med en stabil internetforbindelse.
Aktuelle priser finder du på siden Priser.
Betaling sker i forbindelse med sessionen via MobilePay eller bankoverførsel.
Online parterapi og psykoterapi
Mange bliver overraskede over, hvor nærværende og tryg en online samtale kan føles.
Du kan deltage hjemmefra eller fra et andet sted, hvor du føler dig godt tilpas. Det giver ro og fleksibilitet, samtidig med at vi kan arbejde med de samme temaer og den samme fordybelse som ved en fysisk samtale.
Online parterapi eller psykoterapi kan være en god løsning, hvis du bor langt væk, har en travl hverdag eller ønsker større frihed i forhold til, hvor du deltager fra.
Virker online terapi lige så godt?
Mange er i starten i tvivl om, hvorvidt en online samtale kan føles lige så personlig og nærværende som en samtale, hvor vi sidder i samme rum. Min erfaring er, at den tvivl ofte forsvinder hurtigt, når samtalen først er i gang.
Vi arbejder med de samme temaer og med den samme fordybelse som ved en fysisk samtale. For nogle giver det faktisk en ekstra ro at kunne sidde hjemme i kendte omgivelser.
Ved parterapi deltager I begge i samtalen, og vi arbejder på samme måde med det, der sker mellem jer, jeres mønstre og det, I hver især bringer ind i relationen.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt online terapi er det rigtige for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dig og dine behov.