elsk-dig-selv

Hvordan genvinder jeg kontrollen over mine følelser?

Hej Vickie

Du har jo sikkert haft mange af disse breve men jeg håber du vil tage dig tid til at svare. Jeg har haft en svær barndom med rigtige mange svigt. Jeg har manglet kærlighed i mit liv lige, så længe jeg husker tilbage. Ikke at min mor ikke elskede mig, det ved jeg hun gjorde, men visse svigt har gjort at jeg tit ikke har kunne mærke den kærlighed.

Jeg har fortrængt mange ting fra min barndom, og da jeg fik mulighed for at starte forfra pga. flytning i en tidlig alder, så valgte jeg at leve som om det ikke var sket! Det fungerede godt for mig, men en række svigt fra især mænd (ja der er tale om misbrug), fik engang imellem de svære følelser op i mig igen! Jeg brød ud af det hele igen efter endnu en flytning og havde det godt i nogle år, blev gift  og fik 2 børn.

En rigtig god og sød kollega (som mit første barn er opkaldt efter) begyndte på et tidspunkt at interessere sig for mig, altså ville vide ting om mig, vi snakkede sammen om alt muligt, han gravede og gravede og jeg gav ham små bider hele tiden, en dag for snart 1,5 år siden gik det op for mig at jeg havde stærke følelser for ham, jeg valgte at fortælle ham om det,

Han er gift og har selv børn og jeg vidste jo godt det ikke var en mulighed, men jeg kunne ikke bare slukke for det, han havde tændt i mig! Vi blev ved med at snakke meget sammen, en dag fik han hele historien, alt, hver detalje jeg kan huske. Jeg tænkte, nå ja, nu løber han jo skrigende bort! men det gjorde han ikke. vi blev ved med at snakke sammen stort set hver dag, og jeg kunne ikke lade være med at fortælle ham hvor meget han faktisk betød for mig.

Jeg valgte at blive skilt, fordi mine følelser for min mand på det her tidspunkt var væk, tænker på om de nogensinde har eksisteret!?. Jeg har aldrig følt sådan her for nogen, aldrig været så fortvivlet, haft så ondt, grædt så meget, der er heller ikke nogen der kan gøre mig så glad som min ven kan.

Vi/han har forsøgt at bryde kontakten flere gange, hver gang følte jeg jeg gik mere og mere i stykker. Mistede kontrollen over mine følelser. Vi har været sammen 6 gange efter min skilsmisse, hver gang har han efterfølgende sagt, det her sker ikke igen, det må ikke ske igen.

Han har hele tiden, lige fra starten sagt han elskede sin kone, han vil ikke forlade det han har osv. Men det er som om jeg ikke helt tror på ham. Den kærlighed jeg mærker fra ham er større end noget jeg nogensinde har prøvet og jeg bliver ved med at tænke at man kan da ikke føle sig elsket, hvis personen ikke elsker en!

Han har igen nu valgt at vi skal pakke alle de følelser væk, har indrømmet at han har stærke følelser for mig og at jeg er den eneste der nogensinde har sat spørgsmål til hans ægteskab, men han kan ikke, siger han. Vi skal forsøge at være kollegaer og senere hen kan vi får venskabet på rette kurs igen, han tror på, at det kan lykkes for os, og vil heller ikke undvære mig i sit liv.

Det er 3 uger siden nu. I torsdags fik jeg en enkelt besked da han var til koncert, og blev over lykkelig, jeg tænkte, ahh, han tænker også på mig!. Han har ikke glemt mig, da jeg kom på arbejde dagen efter, jeg vidste godt han ikke var der, men jeg var fuld af selvtillid, glad, gåpåmod, jeg følte jeg kunne klare alt, og efter lang tids rutsjebaneture med mine følelser, hvor bl.a. selvmord har krydset mine tanker, så føltes det som om at jeg havde fået mit liv igen! Jeg var ikke helt sikker på hvad der havde ændret sig, tænkte at jeg måske langt om længe havde accepteret realiteterne, men så finder jeg ud af at den besked jeg fik, var en kopi af en besked til en anden kollega (som også lige er blevet skilt), hun fortæller hvordan de har skrevet sammen hele aftenen og griner, en anden kollega fortæller at han faktisk havde inviteret hende med, og jeg kan bare mærke hvordan jalousien og misundelsen bare vælte op i mig, hun fik lige pludselig de beskeder jeg plejede at får, de opkald, den opmærksomhed. Og jeg har ingen ret til at gøre krav på noget af det. Jeg har aldrig været jaloux før.

Jeg vælger at fortælle ham hvad jeg føler, det har jeg gjort hele tiden og hvis vi skal have et venskab op at køre igen, så føler jeg at jeg er nødt til at beholde den forbindelse til ham, jeg er nødt til at beholde tilliden til ham.

Jeg fortæller ham at jeg nu godt forstår, hvorfor han synes det er bedst at holde afstand og ikke kan ringe/skrive til mig som før, for mit hjerte overreagerer jo fuldstændigt på hans handlinger, at jeg er ked af at jeg reagerer på den måde, men at jeg virkelig ville ønske at jeg var i hendes sko, at jeg savner hans opkald, hans beskeder, ham. Og at jeg nok skulle øve mig på at blive bedre til at kontrollere mine følelser for ham.

Her er så problemet, jeg har i et år nu snart prøvet alt for at styre mine følelser for ham, har flere gange lovet ham at prøve at holde en pause, at ikke tage kontakt til ham, at ikke skrive at jeg elsker og savner ham, osv. Men jeg kan åbenbart ikke, 3 uger kan jeg holde aftalen og så begynder jeg at føle at jeg mister ham helt, og jeg får en følelse af at mit hjerte gå i stykker, kan ikke trække vejret, tårerne triller ukontrolleret, jeg føler jeg er ved at blive kvalt, jeg mister kontrollen, og det er også i de her øjeblikke jeg får de tanker om, at måske var det bedst, jeg slet ikke var her. Og det skræmmer mig at han (en mand) kan få mig så langt ud, så meget ud af kontrol med mig selv. Jeg har brug for et par tricks, til hvordan jeg kan genvinde kontrollen.

Håber du kan hjælpe. Skriv hvis du har brug for at får uddybet noget, historien er jo ret lang.

Kærlig hilsen Ellen

Kære Ellen

Hvor er jeg glad for, at du skriver til mig.

Jeg er nødt til at sige til dig, at jeg ret bekymret for dig og dine børn. Omvendt er jeg ret sikker på, at der er en vej ud af dit meget destruktive mønster.

Når du overvejer selvmord, er det en alvorlig sag, og du fortjener et meget bedre liv, uden den slags tanker og følelser. Når det er sagt ved jeg alt om, hvad det vil sige at man ikke kan styre sine følelser og slet ikke kan rumme al den angst og smerte, man mærker.

Jeg vil anbefale dig at få professionel hjælp hurtigst muligt, så du kan få sat ord på alt det du har flygtet fra i så mange år, og ligeledes hjælp til at genopbygge et meget stærkere fundament, der er til gavn for dig og dine børn.

Det ville være et langt bedre liv, hvis du som mor og kvinde lærer at rumme din smerte uden at blive destruktiv, og lærer at træffe gode sunde valg, der viser dig og ikke mindst dine børn, at du kan sige fra, hvis du ikke bliver behandlet ordentligt og ligeledes ikke satser på mænd, der på ingen måder ønsker dig noget godt, når alt kommer til alt.

En kvinde der elsker for meget

Jeg tænker, at det vigtigste for dig lige nu er, at du erkender, at du er en kvinde der ELSKER for meget. Du ved godt, at det hænger sammen med din opvækst, ellers ville du ikke skrive som du gør. Hvis du havde fået kærlighed og støtte gennem din opvækst, havde du ikke vendt tilbage til en mand, der ikke bringer dig andet end lidelse. Han viser dig blot hvor lidt du elsker dig selv, og hvor dårlig du er til at passe på dig selv. (Og for at sige det lige ud, så behandler han dig virkelig dårligt.)

En stærk øvelse som kunne være rigtig god for dig at lave, er at du laver en liste, hvor du noterer hvad du gør, når du mister selvrespekten og selvkontrollen. Og bagefter laver en liste hvor du skriver hvad du gør, når du har kontrol over dig selv og føler dig glad. Hvad gør du i disse situationer?

  1. Hvad føler du og hvordan handler du, når du mister selvrespekten og selvkontrollen?
  2. Hvad føler du og hvordan handler du, når du har kontrol over dig selv og føler dig glad?

På denne måde bevidstgør du, hvornår du passer allerbedst på dig selv og hvornår du mister dig selv.

Du er rollemodel

Husk også på at du er en rollemodel for dine børn, så alt hvad du gør, lærer de også at gøre. De lærer at håndtere problemer på nøjagtig samme måde som dig. Det nævner jeg ikke for at gøre dig ked af det, men mere som en opmuntring til at du skal vide, at når du healer dig selv, healer du også dine børn.

Så for at opsummere de ting, du har brug for i din proces:

  1. Stoppe med at flygte fra dine følelser.
  2. Bevidstgøre din destruktive adfærd, så du kan ændre dine handlinger.
  3. Droppe ”ham” øjeblikkeligt, dvs. også lægge afstand til ham som kollega og ven.
  4. Selvkærlighed og selvstøtte.
  5. Opbygning af et stærkere fundament.
  6. Lave de to lister, jeg foreslog længere oppe.

Og så vil jeg virkelig endnu engang kærligt opfordre dig til at du får hjælp og støtte fra nogle dygtige professionelle mennesker. Det kunne være en psykolog, terapeut eller et behandlingsregi for medafhængige og her kan jeg anbefale TUBA.

Jeg beder inderligt til, at du tillader andre at hjælpe dig.

PS. Kan i øvrigt anbefale dig bogen ”Kvinder der elsker for meget”.

Og hvis du vil læse mere om medafhængighed kan jeg anbefale dig at læse et tidligere blogindlæg skrevet af en kvinde, der elsker for meget.Du finder det her

Kærligst Vickie ♥

Seneste indlæg fra brevkassen

Jeg har følelser for min bedste veninde

Kære Vickie Jeg skriver til dig, fordi jeg længe har følt, at jeg bare må ud med dette til nogen. Jeg har de her følelser, som jeg bare ikke kan ignorere længere, men det er svært, åh så svært at finde rundt i dem. Jeg har længe haft de her følelser for min bedste veninde,

LÆS MERE