Hej Vickie
Jeg er en kvinde på 49 med store problemer i mit kœrlighedsliv.
Jeg har vœret gift knap 25 år. Vi har en fin hverdag sammen, dog har det seksuelle altid vœret et problem. Min mand har nœrmest ingen sexlyst haft og indtil sidste sommer måtte jeg acceptere at leve uden sex i 10år!!
Det har altid vœret et stort problem for mig, men når jeg tog emnet op var grunden at han var alt for trœt (han har dyrket meget sport) eller at det var grundet, at jeg havde taget på efter mine graviditeter og det synes han ikke var tiltrœkkende. Det skal siges, jeg har forsøgt at tabe mig, men desvœrre uden det store held indtil for ca. 2-3 år siden men selv der skete der intet på det seksuelle område.
På et tidspunkt opgav jeg kampen og har i den forbindelse lukket mere og mere af følelsesmœssigt for min mand, for at beskytte mig selv fra at blive såret på grund af hans afvisninger. Jeg er nu kommet til det punkt hvor jeg ikke elsker min mand mere!! De sidste 5-6 år har jeg haft i baghovedet at, jeg måske nok ville gå fra ham når børnene blev større.
Jeg har aldrig overvejet utroskab, men sidste sommer mødte jeg en anden mand og der var med det samme en fantastisk kemi mellem os. Vi var til fest sammen og for os begge gjaldt at vi konstant søgte over mod hinanden. Vi begyndte at skrive sammen meget hyppigt, også sexy/ flirtende.
Den anden mand sagde fra starten af, at vi ikke skulle have noget fysisk forhold, fordi jeg er alt for tœt på hans familie … han er også gift og har børn. Vi bor i hvert sit land, så vi har aldrig haft mulighed for at se hinanden ofte, men ca. hver 7-9 uge kan jeg rejse over og vi mødes altid. Efter ca. 6 måneders skriverier endte vi alligevel med at tilbringe en hel nat sammen. Derefter havde vi vel hvad man kan kalde et forhold der varede ca. 4 måneder, hvor han så brød det fordi det var for stressende og kompliceret for ham. Det er nu ca. 4 måneder siden, men vi har stadigvœk holdt kontakten, vi ses hver gang jeg er i hans by og han har vœret meget flirtende/kœlende og holdt hånd, samt snakket om vores første nat og hvordan han husker, da han så mig første gang. Han har dog udtrykkeligt sagt, at vi ikke skulle have sex, men gerne mødes til middag eller drinks.
For ca. en måned siden sås vi så igen og det endte med, at vi tilbragte natten sammen endnu engang.
Men jeg synes han har forandret sig siden. Pludselig skulle han skynde sig hjem (efter vores nat) og arbejde, hvad han ikke havde snakket om, at han skulle da vi mødtes aftenen før. Da vi mødtes nogle dage efter ville han ikke have nogen fysisk kontakt og jeg havde indtryk af, at han med en dårlig forklaring var nødt til at skulle hjem efter nogle timer. Jeg blev både sur og skuffet og det endte med at vi skiltes på en dum måde. Han har sikkert tvivlet på om jeg overhovedet ville have noget med ham at gøre igen. Vi har derfra og indtil i dag ikke haft kontakt. Jeg har dog meldt mig hos ham nu og han skrev hurtigt tilbage.
Det var en meget lang baggrundshistorie. Nu til alle mine tanker.
Jeg har en meget stœrk mavefornemmelse af, at jeg skal forlade mit œgteskab. Jeg tog det op med min mand sidste sommer og pludselig vil han gøre alt for, at vi skal blive sammen. Han tilbeder mig nœrmest nu, jeg kan få al den sex jeg vil have og han vil gøre alt for at gøre mig glad!! Problemet er at jeg er ikke glad!! Jeg kan ikke holde alle hans søde ord ud, jeg kan ikke holde ud når han rører ved mig eller kysser mig og sex har jeg slet ikke lyst til. Det understreger for mig at forholdet fra min side er dødt!! Han er for overivrig og er ved at kvœle mig i kœrlighed og sødme. Jeg har sagt det til ham, men han mener det er vejen frem.
Samtidig har jeg udviklet meget stœrke følelser for den anden. Jeg har vœret ualmindeligt langt nede humørmœssigt i den periode, hvor vi ikke har snakket sammen.
Men hvad kan jeg forvente fra hans side??
Han har flere gange sagt, at han ikke søger noget seriøst forhold, men han siger også vi ikke skal have sex og alligevel ender vi med at tilbringe natten sammen. Han sender modsatrettede signaler og jeg kan overhovedet ikke gennemskue det!!
Han har et meget stressende liv!! Hans kone er handicappet og bor i et andet land, så han pendler mellem to lande, arbejder i udlandet 4 dage, hjem til familien, arbejder der en dag og så weekend og så tilbage til arbejdslandet. Han er meget presset jobmœssigt, har en høj stilling og arbejder rigtig mange timer … oven i købet er hans stilling uvis da firmaet skal slås sammen med et andet. Han har også i flere år ønsket, at blive skilt fra konen, men kan ligesom ikke nœnne det … men ved også at han ikke kan fortsœtte sit liv sådan som nu. Jeg ved han har virkelig mange ting at skulle holde styr på.
Hvad skal jeg gøre?? Gå fra min mand, der virkelig elsker mig? Men hvordan kan jeg holde ud at fortsœtte med ham uden at føle andet end venskab? Og så er der alt det praktiske, med hus og børn.
Hvis den anden sagde, at vi to skulle vœre seriøse, så ved jeg gik … men det er så usikkert!! Leger han bare med mig?? Men hvorfor så ikke benytte sig at sexmuligheden hvis han alligevel kun vil det??
Nogen gange tœnker jeg, at han er bange for at bruge tid med mig fordi han så bliver for glad for mig og det gør situationen endnu mere kompliceret.
Måske er det ønsketœnkning. Jeg ved han er glad for mig, han siger altid gentagne gange at det er dejligt at se mig igen. Men hvor glad?? Tør ikke snakke med ham om det af frygt for at skrœmme ham.
Mit store ønske er at vores forhold kan udvikle sig til noget varigt, men er jeg helt urealistisk??
Jeg har altid vœret nødt til at sige til ham at det var ok at det ikke var mere seriøst, men inderst inde har jeg jo altid ønsket det! Tror også han har den indstilling at han ikke vil vœre skyld i at et œgteskab går i stykker, det har han tidligere sagt.
Noget andet der undrede mig, min veninde har et forhold til en anden mand og ønsker at de begge skal skilles så de kan vœre sammen… til det sagde min “elsker” at det aldrig blev til noget medmindre hun først gik fra manden!! Er det mon hans egen indstilling??
Mit hoved er ved at eksplodere af tanker og jeg ville vœre glad for et input fra dig:)
Hilsen mig
Kære dig
Det er sandelig en ordentlig omgang, du gennemgår lige nu. Pyha!
Det er hårdt at undvære fysisk intimitet igennem så mange år. Det gør ondt og underminerer selvværdsfølelsen meget, når et menneske man elsker, ikke ønsker sex og intimitet den anden vej.
Du spørger, om du skal blive hos din mand, som du ikke elsker længere, og om forholdet til den anden mand kan udvikle sig til noget varigt?
Efter min opfattelse har dit ægteskab været forsømt længe, og er ikke blevet næret og passet på. Selv i de ægteskaber, hvor kærligheden og sexdelen er intakt, kan det også være svært at bevare gnisten i en hverdag med børn, familie og arbejde. Det kræver, at man undersøger de pletter, der belaster forholdet og nærheden.
Det må have været svært for dig, at din mand vedvarende har undskyldt sig med, at han var for træt eller ikke syntes, du var tiltrækkende nok på grund af din vægt.
Det emmer hverken af respekt, ansvar eller omsorg. Der ligger helt sikkert nogle dybere årsager bag hans undskyldninger, og de handler ikke om dig. Men det primære for dig er, at du har følt dig uelsket og afvist i alle de år, og nu er kærligheden slukket.
Det er helt naturligt, at du har lukket af for at beskytte dig selv. Men når du lukker af for dit hjerte, mister du dig selv. Det koster dyrt på den lange bane at ignorere følelser og mavefornemmelse, og det går ud over selvfølelse og selvrespekt.
Da du endelig vælger at lytte til din mavefornemmelse og tage det op med din mand, bliver han bange og indser, at han er ved at miste dig, selvom han i virkeligheden har afskåret sig fra ægteskabet for længe siden.
Du er selv bange for at forlade det trygge liv, på trods af at du lider. Ellers havde du sikkert forladt ham for længe siden. I stedet vælger du utroskab som den eneste mulige løsning. Men utroskab er blot en form for dulmeri, når der er noget, vi ikke vil føle eller tage stilling til. Det løser ikke noget som sådan.
Den anden mand
Problemet for dig nu er, at du er ved at gentage det samme mønster. Du er faldet for en anden mand, som heller ikke kan give dig den kærlighed og intimitet, du har savnet og længtes efter i alle de år. Jeg er ked af at sige det, men dit selvværd er langsomt blevet undermineret, og derfor kan du have svært ved at mærke forskel på kærlighed og ikke-kærlighed.
Du skriver til mig, at du ikke kan gennemskue ”den anden mand”. Han har dog sagt til dig, at han ikke søger et seriøst forhold, og det er der ingen tvivl om, at han mener.
Det skal du lytte til.
Han har sit hjerte hos sin kone og børn, men har formentlig et afsavn, som han opsøger dig for at få dækket. Han checker ud for en kort stund og er sammen med dig, trods sin modstand.
Ligesom dig tager han ikke ansvar for sine følelser og frustrationer i sit ægteskab. På hvilken måde ved vi ikke. Men jo mere du åbner dine arme og bliver krævende, jo mere vil han flygte og dermed afvise dig. Fordi hans hjerte ikke er hos dig.
Mere tror jeg desværre ikke, du skal lægge i det. Og ja, der er stor sandsynlighed for, at din ønsketænkning rækker længere end, hvad han reelt kan levere.
At opbygge det nye
Dybest set tror jeg, at det klogeste valg, du kan træffe nu, er at flytte for dig selv og gøre dig fri af dem begge. Dermed kan du langsomt begynde at mærke dig selv og dine følelser igen. Det vil også hjælpe dig til at mærke, om der er flere følelser tilbage for din mand. Det er ikke til at vide, om din mand har fået så stort et wakeup call, at han fra nu af vil være mere ansvarsfuld omkring kærligheden til ham og dig. Men jeg tror ikke, du finder ud af det, med mindre du får noget tid alene.
Det føles måske dybt angstprovokerende for dig efter så mange års ægteskab. Det forstår jeg godt, men jeg tænker, at det dyrebareste for dig ville være, at du begynder at mærke dig selv og finde kærligheden til dig selv igen. Ellers risikerer du at havne i den samme følelsesmæssige forsømmelse, uanset hvilken mand du er sammen med.
Jeg har givet denne øvelse til rigtig mange mennesker, og resultatet er fantastisk forandrende. De næste to måneder skal du sige til dig selv om og om igen, ”JEG VÆRDSÆTTER MIG SELV”. Gerne flere hundrede gange om dagen. Ligeledes anbefaler jeg, at du skriver sætningen ned i en dagbog én til to sider om dagen. På denne måde bliver det langsomt en ny overbevisning i dit liv, som vil give dig følelsen af højere selvværd. Det er den rejse, jeg tror, du skal ud på <3.
Kærligst Vickie
(foto: fra filmen: He´s Just Not Into You )