Nicole S. skriver til mig første gang i februar 2012. Hun er ulykkelig og desperat, fordi hun ikke føler at hun kan gøre sig fri af sin ekskæreste. Her kan man bruge det velkendte udtryk” kvinder der elsker for meget”.

Anden gang, hun skriver i maj 2012, er hun fri!

Hvordan?

Nicole har givet mig tilladelse til at dele hendes breve med jer. Som hun sagde, “jeg har intet at skjule, og slet ikke hvis mine erfaringer kan hjælpe andre til mere indsigt i dem selv”.

Her vil jeg gerne tilføje, at jeg selv er vokset op med en far der er alkoholiker og derfor genkender Nicoles historie rigtig godt. Jeg synes hendes indsigter er så klogt betragtet og livsbekræftende beskrevet. Og jeg er sikker på at mange vil kunne bruge hendes brev som en støtte i deres egen proces.

Så her kommer brevene fra Nicole, hvori hun fortæller om sin fantastiske forvandling og  som jeg har valgt at give overskriften:

Gør dig fri af din medafhængighed

Februar 2012: Mine følelser for ham vil bare ikke dø ud. Og jeg er så træt af det, for jeg ønsker jo at komme videre og opleve kærligheden igen. 10 års tovtrækkeri er lang tid.

Jeg er virkelig ved at være desperat efter at kunne give slip, men aner ikke hvordan. Historien er bare så lang og trist.

Maj 2012: Min aktuelle situation ser heldigvis noget anderledes ud end da jeg skrev mit desperate brev til dig.

Jeg fik til jul af x´s mor en dvd med en 13 timers workshop og foredrag på af Neale Donald Walsch. Og få dage efter min besked til dig, kom jeg til et sted i workshoppen, hvor Neale Donald Walsch, taler med en kvinde om vrede som et forsvar.

Hun var gennem sit liv blevet udsat for gentagende psykisk og fysisk vold. Først fra sin far og siden hen i sine parforhold. hendes problem var ikke længere volden. Men hendes vrede.

Neale Donald Walsch beretter at vrede er den følelse, der opstår når vi føler os magtesløse overfor en given situation, og for at opleve os magtfulde bliver vi vrede. Det er jo ikke en dårlig tilstand som sådan, når der skal sættes grænser. Men når det bliver til et kronisk forsvarsmønster, så holder det mennesker der vil tæt på, for døren.

Så Neale spurgte, hvordan kan man føle sig magtfuld uden vrede?

Svaret var kærlighed!

Jeg sad og hørte det og kunne genkende mønsteret i mig. Jeg kunne se at hver gang jeg følte jalousi, afmagt, sorg, tristhed osv., så blev jeg vred. Vred, for at holde smerten fra de andre følelser borte. Vred, fordi jeg følte mig fyldt op af negative følelser og selvretfærdighed osv.

Her sad jeg så, med den kærlighed, som har overlevet ikke så lidt. Utroskab, manipulation, alkoholisme plus de løse afhængigheder, tab af baby og forladthed i starten af graviditeten. Og jeg blev ved med at se det ægte og smukke i ham, velvidende at det ikke var der han var og at vi ikke kunne leve sammen af samme årsag.

Jeg har valgt at ville være et frit menneske, med et godt og blomstrende selvværd, der træffer bevidste gode valg for mig selv, hvilket har betydet at han ikke kan være en del af min hverdag.

Det har været så svært for han bor kun 500 meter herfra og er synlig i vores liv uden at ville comitte sig på nogen måder. Sådan har han gjort i efterhånden flere år.

Så hvordan skulle jeg blive fri for både at være vred og føle de andre trælse følelser?

Først sendte jeg ham ud af mit liv. Afskar al kontakt med ham, hvilket er besværligt, når vi han en søn sammen, men ikke umuligt. Han har nemlig også benyttet vores søn til at have anledninger til at komme, ringe, osv. Men tilbage til oplevelsen med Neale…

Jeg kunne mærke helt inde i brystet at svaret var…..at jeg ikke ville være vred, jeg ville føle ubetinget kærlighed. Til mig selv og til ham.

Jeg satte ham fri, fortalte ham at han har min ubetingede kærlighed og at han er fuldkommen fri til at træffe de valg han mener er bedst for ham og jeg ville ikke dømme ham. Og jeg har bedt ham tilgive mig for alle de gange jeg har forladt ham. Ikke at jeg fortryder det, men at jeg er oprigtigt ked af den smerte, det har givet ham.

Jeg har ikke gjort det her for ham men for mig selv, og jeg må sige det er effektivt!

Han har min kærlighed. Hvad han kan bruge det til, ved jeg ikke og det tænker jeg heller ikke er mit problem. Jeg har sluttet fred med hans adfærd og faktisk fylder længsel og kærlighed stort set ingen ting i mine tanker.

Jeg har lagt det over til universet og givet slip på et bestemt resultat. Det virker for mig.

Jeg bruger bøn meget og i kraft af min forståelse af hvordan universet arbejder for mig, har jeg tit og ofte takket for at ubetinget kærlighed manifesterer sig i mit liv. I forhold til X, så har jeg også takket ham for at han har været min allerstørste lærer. Jeg kan ikke andet elske ham for det. Sikken en gave jeg har fået…Hvad er større end frihed.

Jeg er jo uddannet afhængighedsrådgiver og jeg har arbejdet i særdeleshed med at forstå medafhængigheden, både igennem mig selv og andre, fordi jeg opdagede at al afhængighed udspringer af dette mønster.

Forskellen ligger primært i hvordan vi håndterer den. Når en kemisk afhængig lægger sit stof på hylden, er det hans medafhængighed han skal have set på. Det er den der skal mestres for ikke at gå i tilbagefald. 

What would love do now?

Det er et spørgsmål, jeg er begyndt at bruge, når jeg står i situationer, hvor jeg bliver i tvivl. Jeg kan langt oftere end før, nå at vælge hvordan jeg vil opfatte tingene og hvordan jeg vil håndtere en aktuel situation.

August 2012: Der er nu gået flere måneder siden mit desperate brev. Jeg elsker mit liv og nyder den frihed jeg oplever. Jeg oplever at kunne elske andre bare for den de er. Jeg har ikke så stor trang til at ændre andre, eller have dagsordener på deres vegne. Heller ikke i mit professionelle liv. Det er befriende at vide at hver enkelt sjæl har sin egen agenda og at jeg ikke ved noget om hvilken vej, der er den rette for dem. Kun at den vej de går har sin berettigelse ellers ville de ikke gå den. En af min helte,  Byron Katie, siger, ” Diskuter ikke med livet og med realiteten, du taber kun 100 % af gangene.

Kærlig hilsen Nicole

Se også denne vidunderlige video med Neale Donald Walsch: