Parterapi

Kærlighedskursus

 

 

 

 

 

 

 

 

I parterapien skabes et rum for ligeværdig kommunikation. Der vil være tid og plads til at sætte fokus på de problemstillinger, der er imellem jer, så I får sat ord på jeres følelser og får lyttet til hinanden.

Min opgave er at hjælpe jer til at få afklaret, mere præcist hvad som er på spil imellem jer, samt at bidrage med nye indsigter, løsninger og redskaber til at sætte skub i en positiv udvikling i jeres parforhold.

Når man lever sammen som par, er det helt naturligt, at der opstår konflikter. Men der kan dels være forskel på, hvordan vi hver især håndterer dem, dels hvordan vi rummer og forstår hinanden, som partnere.

Den adfærd vi forsvarer os med, når vi har konflikter, er oftest et adfærdsmønster vi har tillært os gennem vores opvækst. Derfor reagerer vi forskelligt, når problemerne opstår, og man vil f.eks. se, at den ene part ønsker at tale meget om konflikten, og at den anden trækker sig.

Sammen fokuserer vi på jeres adfærd og de umødte behov, som I begge kan bære på, og som kan være en af de grundlæggende årsager til jeres konflikter.

 

Hvad hjælper parterapien jer med?

  • I begynder at forstå jer selv og hinandens reaktioner, og at se hinanden i et nyt lys.
  • I begynder at acceptere og respektere hinandens forskelligheder.
  • I begynder at observere og blive opmærksomme på hinanden og hinandens behov.
  • I bliver i stand til at tage ansvar for konflikternes opståen og håndtere dem på en ny måde.
  • I begynder at være en fælles enhed.

 

Faresignaler og gode grunde til at henvende jer:

  • Tvivl om forholdet. Forudsætningen for at skabe nye muligheder for at jeres parforhold kan virke er, at der er et reelt ønske om at prøve at rette op på forholdet. Der skal være en vilje til at få det til at lykkes.
  • Kommunikationsproblemer. Der ligger næsten altid manglende forståelse og manglende indsigter bagved problemerne.
  • Hvis de samme konflikter gentager sig. – Eller I har svært ved at få løst problemerne og når aldrig at få dem løst for alvor.
  • Hvis I misforstår hinanden. – Eller I skændes eller lukker af og kører tavshedens spil.
  • Mangler følelsen af at blive set eller hørt af den anden.
  • Føler smerte og frustration sammen. – Eller når den ene føler sig ensom og svigtet – eller alene med ansvaret for de praktiske ting.
  • Seksualitetsproblemer.
  • Jalousi/utroskab.
  • Afhængighed og misbrug.
  • Gnisten og gejsten for hinanden er forsvundet. Eller når samtalen om andet end almindeligheder og hverdagsting er forsvundet.

 

Hvordan foregår parterapien?

Formen er baseret på løsningsfokuserede samtaler og terapi, og indeholder konkrete værktøjer, metoder og øvelser, som sigter direkte på, at I fra gang til gang kan øve jer hjemme– og hurtigere opleve, at der sker forandringer.

Da det er en proces, er det ikke unormalt med et længere forløb á 3- 5 gange, dels for at komme i dybden med problemet, dels for at integrere de nye vaner og holdningsændringer i jeres parforhold. Der er næsten altid øvelser eller andre “hjemmeopgaver” mellem sessionerne.

OBS: Inden I kommer, skal I have tænkt over jeres forventninger, og hvad I vil have ud af parterapien. Sæt et mål, det kunne fx være at blive bedre til at tale sammen eller komme nærmere hinanden.

 

Afholdelse af sessionerne:

*Sessionerne foregår på Møbelfabrikken, Gl. Rønnevej 17A i Nexø.

*Jeg kommer også gerne hjem til jer mod et tillæg for transporttiden.

*Det er muligt at afholde sessionerne via telefon eller Skype

Du/I er selvfølgelig altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak – det koster ikke noget.

Jeg har som parterapeut fuldstændig tavshedspligt.

Priser: læs mere her

“At starte i parterapi kan være enormt grænseoverskridende, fordi man skal afsløre sine problemer og fejl overfor en vildt fremmede person. Helst vil man prøve selv at klare sine problemer med sin kæreste. Vi var begge stædige og ville helst ikke give den anden ret. Vickie Lindholm har hjulpet os rigtig meget med at snakke, forstå, elske, grine og dele oplevelser sammen igen. Hun har modtaget os med et varmt sind og budt os indenfor, hvor ingen fordomme står skrevet på væggen. Den lille gnist der var tilbage, blev igen til en kæmpe flamme”. Louise, 27