Min kone eller søn, hvem holder jeg med?

 

Kære Vickie

Jeg har brug for nogle råd fra dig om, hvordan jeg skal håndtere min ældste søn og min kone. Jeg håber, du kan hjælpe mig lidt på vej. Min søn på 16 år er begyndt at trække sig mere og mere ind i sig selv. Han lukker sig meget inde på sit værelse og holder sig for sig selv.

Det gør mig lidt bekymret, også selv om han svarer, at der ikke er noget galt, når jeg snakker med ham. Umiddelbart passer han sin skole og sine pligter, men ofte gør han, som det passer ham og bliver meget fraværende. Han svarer ikke, når man taler til ham og lukker helt af. Og det gør min kone rigtig gal. Og når hun forsøger at snakke med ham, reagerer han fjendtligt over for hende. Og det gør, at hun bliver mere gal. Og hæver stemmen og skælder ud.

Jeg forsøger at sige, at sådan er teenagere, og at det hele skal løses med kærlighed og forståelse. Men min kone, hans mor, bliver meget vred på ham. Så vred at hun i perioder ikke gider tale med ham, før han siger undskyld. Hvilket godt kan tage nogle dage. I den tid er hun også ofte sur og irriteret på mig. Og det påvirker vores forhold enormt. Det irriterer hende, at jeg kan tage lidt lettere på hans opførsel, end hun kan.

Mit dilemma er så, om jeg skal begynde at blive mere vred på min søn over hans opførsel. Og om jeg skal skælde ham mere ud.
Jeg ville måske sætte mit gode forhold til min søn på spil. Og jeg vil med min personlighed have svært ved det. Men jeg kan forbedre mit forhold til min kone ved at bakke hende op. Hvad mener du?

Hilsen Den bekymrede mand

 

Kære Bekymrede mand

Fint at du tænker dig ekstra godt om, og jeg anerkender, at det kan være meget udfordrende at være forældre til en teenager. Dog synes jeg, at jeres søn virker helt normal og ligner de fleste andre teenagere. Og hvis der ellers ikke er noget i jeres søns liv, som er foruroligende, enten i skolen, socialt eller lignende, tror jeg det er rigtigt, når jeres søn siger, at der ikke er noget galt. I hvert fald ikke noget, han kan forklare nærmere. Der er rigtig meget jeres søn skal forholde sig til og vænne sig til, når hans krop, sind og ånd er i rivende udvikling. På dette tidspunkt er hans frontallapper og følelsesmæssige reaktioner først ved at blive udviklet.

Under ombygning
Man skal forstille sig, at bo i en teenagers hjerne er som at overskue at skulle bygge nyt bad, nyt køkken, renovere alt i huset, mens du samtidig har en baby, der kræver din fulde opmærksomhed! Han er ganske enkelt i gang med at udvikle de fire områder, som er de selvsamme, der skaber allerflest konflikter i teenagerfamilien:
Ansvar.
Empati.
Overblik/problemløsning.
Selvkontrol/selvregulering af følelser.
Derfor er det ikke så underligt, at det skaber frustrationer og konflikter, hvis du/ I forventer mere af ham, end han rent faktisk er i stand til.
Så når han ikke svarer, trækker sig tilbage eller reagerer med impulsiv vrede, kan det enten dreje sig om ovennævnte eller også være, fordi dialogen mellem din kone og søn er anklagende og vred, og han måske lukker effektivt af.

Samspillet i jeres familie
Din kone er forståeligt nok irriteret, når han ikke svarer, men jeg tror blot, at hun skaber en større kløft, når hun bliver gal og skælder ud.
Jeg vil ikke anbefale at bruge kulde eller tavshed som straf. Det er en meget dårlig løsning. Dels kan jeres søn opleve det som en befrielse og derfor har det ikke den ønskede effekt. Dels kan han gøre sig ligeglad og samspillet i jeres familie kan på længere sigt udvikle sig til et dysfunktionelt mønster.

Jeg er med på, at det ikke altid er muligt, men hvis vi som forældre ikke lærer vores børn at opføre sig empatisk – gennem selv at være omsorgsfulde, empatiske, indlevende og forstående voksne, så lærer de det ikke. Deres empati skal spejles i vores empatiske adfærd sammen med dem.

Jeg tror derfor det bedste ville være, hvis din kone erkendte, at det er en fase, hendes søn er i, som absolut intet har med hende at gøre. Til gengæld synes jeg, det er vigtigt, at hun bevarer en tillidsfuld forbindelse til ham, som han med sikkerhed vil få brug for, hvis livet bliver lidt for vanskeligt.

Som du nok kan læse, så er jeg enig med dig i, at det er mest hensigtsmæssigt og beundringsværdigt, hvis man kan drysse kærlighed og forståelse ovenpå hele denne fase. Og hold endelig fast i den relation du har til din søn.

Til sidst vil jeg anbefale en fremragende bog, der er fyldt med gode råd til forældre med teenagere. Bogen hedder “Fat det nu forældre!”, skrevet af Jesper Juul. Den tror jeg I begge to vil have stor glæde af.

Håber jeg har hjulpet dig lidt på vej.

Kærlig hilsen Vickie
 

 

Dette indlæg blev udgivet i børn, Brevkasse, familie, følelser, parforhold, Teenager og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.