Leger han bare med mig?

 

Hej Vickie

Jeg er en kvinde på 49 med store problemer i mit kærlighedsliv. Jeg har vœret gift knap 25 år. Vi har en fin hverdag sammen, dog har det seksuelle altid været et problem. Min mand har nærmest ingen sexlyst haft, og indtil sidste sommer måtte jeg acceptere at leve uden sex i 10 år!
Det har altid været et stort problem for mig, men når jeg tog emnet op var grunden at han var alt for træt (han har dyrket meget sport) eller, at det var grundet, at jeg havde taget på efter mine graviditeter, og det synes han ikke var tiltrækkende. Det skal siges, jeg har forsøgt at tabe mig, men desværre uden det store held indtil for ca. to-tre år siden, men selv der skete der intet på det seksuelle område.

På et tidspunkt opgav jeg kampen og har i den forbindelse lukket mere og mere af følelsesmæssigt for min mand, for at beskytte mig selv fra at blive såret på grund af hans afvisninger. Jeg er nu kommet til det punkt, hvor jeg ikke elsker min mand mere. De seneste fem-seks år har jeg haft i baghovedet, at  jeg måske nok ville gå fra ham, når børnene blev større. 

Jeg har aldrig overvejet utroskab, men sidste sommer mødte jeg en anden mand, og der var med det samme en fantastisk kemi mellem os. Vi var til fest sammen, og for os begge gjaldt, at vi konstant søgte over mod hinanden. Vi begyndte at skrive sammen meget hyppigt, også sexy/ flirtende.
Den anden mand sagde fra starten af, at vi ikke skulle have noget fysisk forhold, fordi jeg er alt for tæt på hans familie … han er også gift og har børn. Vi bor i hvert sit land, så vi har aldrig haft mulighed for at se hinanden ofte, men ca. hver 7.-9. uge kan jeg rejse over, og vi mødes altid. Efter ca. seks måneders skriverier endte vi alligevel med at tilbringe en hel nat sammen. Derefter havde vi vel, hvad man kan kalde et forhold, der varede ca. fire måneder, hvor han så brød det, fordi det var for stressende og kompliceret for ham.

Det er nu ca. fire måneder siden, men vi har stadigvæk holdt kontakten, vi ses hver gang, jeg er i hans by, og han har været meget flirtende/kælende og holdt hånd samt snakket om vores første nat, og hvordan han husker, da han så mig første gang. Han har dog udtrykkeligt sagt, at vi ikke skulle have sex, men gerne mødes til middag eller drinks.
For ca. en måned siden sås vi så igen, og det endte med, at vi tilbragte natten sammen endnu engang.
Men jeg synes, han har forandret sig siden. Pludselig skulle han skynde sig hjem (efter vores nat) og arbejde, hvad han ikke havde snakket om, at han skulle, da vi mødtes aftenen før. Da vi mødtes nogle dage efter, ville han ikke have nogen fysisk kontakt, og jeg havde indtryk af, at han med en dårlig forklaring var nødt til at skulle hjem efter nogle timer. Jeg blev både sur og skuffet, og det endte med, at vi skiltes på en dum måde. Han har sikkert tvivlet på, om jeg overhovedet ville have noget med ham at gøre igen efter det. Vi har derfra og indtil i dag ikke haft kontakt. Jeg har dog meldt mig hos ham nu, og han skrev hurtigt tilbage.

Det var en meget lang baggrundshistorie. Nu til alle mine tanker.
Jeg har en meget stærk mavefornemmelse af, at jeg skal forlade mit ægteskab. Jeg tog det op med min mand sidste sommer, og pludselig vil han gøre alt for, at vi skal blive sammen. Han tilbeder mig nærmest nu, jeg kan få al den sex jeg vil have, og han vil gøre alt for at gøre mig glad. Problemet er, at jeg er ikke glad. Jeg kan ikke holde alle hans søde ord ud, jeg kan ikke holde ud, når han rører ved mig eller kysser mig, og sex har jeg slet ikke lyst til. Det understreger for mig, at forholdet fra min side er dødt. Han er for overivrig og er ved at kvæle mig i kærlighed og sødme. Jeg har sagt det til ham, men han mener det er vejen frem.

Samtidig har jeg udviklet meget stærke følelser for den anden. Jeg har været ualmindeligt langt nede humørmæssigt i den periode, hvor vi ikke har snakket sammen.
Men hvad kan jeg forvente fra hans side? Han har flere gange sagt, at han ikke søger noget seriøst forhold, men han siger også, vi ikke skal have sex, og alligevel ender vi med at tilbringe natten sammen. Han sender modsatrettede signaler, og jeg kan overhovedet ikke gennemskue det.
Han har et meget stressende liv. Hans kone er handicappet og bor i et andet land, så han pendler mellem to lande, arbejder i udlandet fire dage, hjem til familien, arbejder der en dag og så weekend og så tilbage til arbejdslandet. Han er meget presset jobmæssigt, har en høj stilling og arbejder rigtig mange timer … ovenikøbet er hans stilling uvis, da firmaet skal slås sammen med et andet. Han har også i flere år ønsket at blive skilt fra konen, men kan ligesom ikke nænne det … men ved også at han ikke kan fortsætte sit liv sådan som nu. Jeg ved, han har virkelig mange ting at skulle holde styr på.

Hvad skal jeg gøre? Gå fra min mand, der virkelig elsker mig? Men hvordan kan jeg holde ud at fortsætte med ham uden at føle andet end venskab? Og så er der alt det praktiske med hus og børn.
Det er så usikkert. Leger han bare med mig?? Men hvorfor så ikke benytte sig at sexmuligheden hvis han alligevel kun vil det? Nogen gange tænker jeg, at han er bange for at bruge tid med mig, fordi han så bliver for glad for mig, og det gør situationen endnu mere kompliceret. Måske er det ønsketænkning. Jeg ved han er glad for mig, han siger altid gentagne gange, at det er dejligt at se mig igen. Men hvor glad? Tør ikke snakke med ham om det af frygt for at skræmme ham.
Mit store ønske er, at vores forhold kan udvikle sig til noget varigt, men er jeg helt urealistisk? Jeg har altid været nødt til at sige til ham, at det var ok, at det ikke var mere seriøst, men inderst inde har jeg jo altid ønsket det. Tror også han har den indstilling, at han ikke vil være skyld i, at et ægteskab går i stykker, det har han tidligere sagt.
Noget andet der undrede mig; min veninde har et forhold til en anden mand og ønsker, at de begge skal skilles, så de kan være sammen… til det sagde min “elsker”, at det aldrig blev til noget medmindre hun først gik fra manden. Er det mon hans egen indstilling?
Mit hoved er ved at eksplodere af tanker, og jeg ville være glad for et input fra dig.

Hilsen mig
 
 

Kære dig

Det er sandelig en ordentlig omgang, du har gennemgået. Det må have været hårdt at undvære fysisk intimitet igennem så mange år, og der er ingen tvivl om, at det underminerer selvværdsfølelsen, når et menneske man elsker, ikke ønsker sex og intimitet den anden vej. Du spørger, om du skal blive hos din mand, som du ikke elsker længere, og om forholdet til den anden mand kan udvikle sig til noget varigt?

Lad mig starte med dit ægteskab. Efter min opfattelse har dit ægteskab været forsømt rigtig længe. Selv i de bedste ægteskaber, hvor kærligheden og sexdelen er intakt, kan det være svært at bevare gnisten i en hverdag med børn, familie og arbejde. Det kræver, at man er opmærksom på de områder, der belaster forholdet og nærheden. Din mand har vedvarende undskyldt sig med, at han var for træt eller ikke syntes, du var tiltrækkende nok på grund af din vægt. Det emmer hverken af respekt, omsorg eller ansvar og derfor tænker jeg, at der ligger nogle andre årsager til grund for hans undskyldninger og som formentlig slet ikke handler om dig. Det er så vigtigt, at du har bevidsthed om dette på trods af, at du har følt dig uelsket og afvist i alle de år.
Du har naturligt nok lukket af for dit hjerte for at beskytte dig selv. Men det triste er, at når du lukker af for dit hjerte, mister du også langsomt små bidder af dig selv. Det koster dyrt på den lange bane at ignorere sine følelser og kan gå hårdt ud over selvfølelsen og selvrespekten og så sandelig også kærligheden imellem jer. Da du vil forlade din mand bliver han bange og indser, at han er ved at miste dig, selvom han i virkeligheden har afskåret sig selv fra ægteskabets forpligtelser for længe siden.  Du er også selv bange for at forlade det trygge liv, på trods af at du lider. Ellers havde du sikkert forladt ham for længe siden.

Den anden mand
Utroskab er en form for dulmeri, når vi ikke vil føle eller tage stilling til det, vi mærker. Det løser ikke noget som sådan i de fleste tilfælde. Problemet for dig er nu, at du formentlig er ved at gentage det samme mønster. Du er faldet for en anden mand, som heller ikke kan give dig den kærlighed og intimitet, du har savnet og længtes efter i alle de år. Du skriver til mig, at du ikke kan gennemskue “den anden mand”.  Han har dog sagt til dig, at han ikke søger et seriøst forhold, og det virker til, at han mener det. Det skal du lytte til. Jeg er sikker på, at han siger det, han mener.
Han virker til at have sit hjerte hos sin kone og børn, men har måske et afsavn, som han opsøger hos dig for at få dækket. Han “checker” ud for en kort stund sammen med dig trods sin modstand. Ligesom dig tager han ikke “ansvar” for sine følelser og frustrationer i sit ægteskab. På hvilken måde ved vi ikke.  Men des mere du åbner dine arme og bliver “krævende”, des mere vil han flygte, og dermed vil du føle dig afvist. Fordi hans hjerte ikke er 100 procent hos dig. Mere tror jeg desværre ikke, du skal lægge i det.

At opbygge det nye
Selvom du nærer følelser for den “anden mand”, og du oplevede en gensidig kemi, tror jeg mest på, at han har været en katalysator for et spring ud af dit ulykkelige ægteskab, som du har forsøgt at undgå i mange år. Jeg tænker, at det klogeste valg, du kan træffe nu, er at flytte for dig selv og gøre dig fri af dem begge. Dermed vil du langsomt begynde at mærke dig selv og dine egne følelser igen. Det føles måske dybt angstprovokerende for dig efter så mange års ægteskab. Det forstår jeg godt, men jeg tænker, at det dyrebareste for dig ville være, at du begynder at mærke dig selv og finde kærligheden til dig selv igen. Ellers kan du risikere at havne i den samme følelsesmæssige forsømmelse uanset, hvilken mand du er sammen med.
Hvis du vil skrue op for selvkærligheden, kan jeg varmt anbefale dig at lave denne øvelse, der understøtter processen ret effektivt. Den går ud på, at du i de næste to måneder skal sige til dig selv om og om igen: “JEG ELSKER OG VÆRDSÆTTER MIG SELV”. Gerne mange gange om dagen. Ligeledes anbefaler jeg, at du skriver sætningen ned i en dagbog en til to sider om dagen. På denne måde bliver det en ny og livsforandrende overbevisning i dit liv.

Må mit svar støtte dig på bedste vis.

Kærligst Vickie

Dette indlæg blev udgivet i Brevkasse, elsker, Erotik, familie, følelser, krise, kvinder, Mænd, mønstre, parforhold, parterapi, Selvværd, sex, smerte og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.