Jeg bliver taget for givet, når han først har fået mig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hej Vickie

Jeg er en ung kvinde, der er i gang med uddannelse og bor i min egen lille hyggelige studiebolig. Jeg skriver til dig, fordi jeg lige har gjort det forbi med min kæreste gennem et halvt år. Han er hashmisbruger, men det kunne jeg “leve” med. Selvom jeg HADER folk, der har et misbrug. Jeg gjorde det forbi med ham, fordi han skyldte mig 1.000 kroner, og da han fik løn, og jeg prøvede at ringe til ham, hørte jeg intet. Han var en fantastisk fyr i starten, men som tiden gik, blev han mere ligeglad. Jeg har gjort ALT for at gøre ham glad og sikre mig, at han havde det godt. Og intet fik jeg tilbage.

Min far er dybt alkoholiker og har været det hele mit liv. Jeg har boet alene hos ham fra jeg var 4-15 år. Han har aldrig ville give slip på mig og ladet mig have min egen tankegang. Alt skulle foregå på hans præmisser. Når min far har det godt, så hører jeg ingenting fra ham! Men derimod når det går dårligt, så ringer han mig ned og giver mig sindssygt dårlig samvittighed.

Min såkaldte ekskæreste nu – har jeg smidt ud. Jeg gik en tur i skoven, og da jeg kom hjem, begyndte jeg at pakke de ting, han havde hos mig. Og skrev en besked “dine ting står i en pose ude foran min dør. Smid min nøgle i postkassen”. Og BUM, så kunne han godt finde ud af at skrive… Og ringe 15 gange.. Det er første gang, jeg har taget sådan en beslutning om, at han ikke skulle tage røven på mig og tro, at han kan snyde mig. Han har skrevet en masse undskyldninger, men det kan jeg ikke tro på. Jeg har heller ikke svaret ham endnu.

Men hvorfor finder jeg altid en fyr, der har et misbrug, selvom jeg ikke ved, at han har et til at starte med? Og hvorfor bliver han totalt ligeglad med mig, når han har fået mig? Jeg bliver så skuffet, når jeg endelig åbner mit hjerte en lille smule og gør mit bedste for ham. Han gjorde alt for mig i starten, og jeg havde aldrig mødt en som ham. Det gælder ikke kun min ekskæreste, men alle fyre kæmper for mig i starten, og når jeg langt om længe “overgiver” mig, så tager de mig for givet.

Mange hilsner fra en tænksom sjæl 

 

Kære tænksomme sjæl

Jeg forstår godt, at du er vred og frustreret. Du skriver, at din kæreste er hashmisbruger og det kan du godt leve med, men du vil ikke acceptere, at han skylder dig 1.000 kroner. Det forstår jeg selvfølgelig godt,men de to ting hænger nok alligevel sammen.

Men lad mig først starte med din far. Du beskriver, at din far er alkoholiker, og han har haft svært ved at slippe dig og ligeledes ikke ladet dig have din egen tankegang. Hvilket betyder at du inderst inde ved, at det har været rigtig usundt for dig og det er jo rigtig positivt. Din far påvirker dig stadigvæk og gør det triste, at når han har det skidt bruger han dig til at søge trøst og forståelse hos. Men omvendt glemmer han dig, når han er ovenpå. Og det er både ubalanceret og misforstået kærlighed og afspejler meget godt, hvordan dit dysfunktionelle mønster er grundlagt og hvorfor det fortsætter ind i dine kæresterelationer.

Jeg ved ikke om du selv har bemærket det, da du skrev brevet til mig, men din ”ekskæreste” og far minder om hinanden. Og det virker som om, du har samme uheldige rolle overfor dem begge to som den omsorgsgivende og ”pleaseren”. Som du selv nævner, så giver det dig et håb om at få noget kærlighed og omsorg tilbage.

Hvorfor tiltrækker du den samme type?

I denne forbindelse spørger du om, hvorfor du altid tiltrækker typer, der har et misbrug? Det gør du, fordi du er hjemmevant og tryg med de typer og sikkert ville blive utryg, hvis du mødte helt modsatte type. Det bekræfter du ved at skrive, at du godt kan leve med hans hashmisbrug, også selvom du hader det. Men du savner hans nærvær og respekt.

Du spørger mig også om, hvorfor din kæreste bliver ligeglad med dig, når han har fået dig? Det er et temmelig relevant spørgsmål, fordi jeg tror, at når du først forstår dette mønster, ville du nemmere kunne forandre de ting, der gør dig ked af det. Jeg er sikker på, at han ikke er ligeglad med dig, men han sidder fast i samme dysfunktionelle mønster som din far, og det vil sige, at han er styret af sin afhængighed.  Omdrejningspunktet for afhængighed er at dulme de følelser, man ikke vil mærke. Og din ekskæreste mærker smerte, så snart du afviser ham. Og derfor er han nødt til at få fat i dig, så han ikke mærker den smerte han forsøger at undgå. Det store dilemma i dette mønster er at nærhed og intimitet er lige så skræmmende som afstand. Mekanismen er nemlig, at når han har fanget dig ind, så vil han skubbe dig væk igen. Netop fordi nærhed indebærer at et andet menneske kommer så tæt på, at de helt naturligt vil spejle en på godt og ondt. Og det vil de typer for alt i verden undgå.

Din indre rejse

I princippet er det ligegyldigt om han hedder Casper, Emil eller Sebastian. Hvis du skal holde op med at tiltrække samme type, er at du nødt til at gå tappert af sted med den erkendelse af, at din far har præget din opvækst og tankegang så meget, at du har tilegnet dig et dysfunktionelt mønster. Og det altafgørende er, at du arbejder med dit selvværd og alle de overbevisninger, du har lært af ham.

Jeg havde en ung pige på et af mine kurser, som havde samme dysfunktionelle mønster som resulterede i både angst og depression, men efterhånden som hun så sin egen dysfunktion og indså, hvordan hun selv kunne tage ansvar, begyndte hendes liv at ændre sig ligeledes.

Du virker som en rigtig stærk pige bag dit brev, så jeg vil opmuntre dig til at begive dig ud på samme rejse. Måske ligefrem en pilgrimsrejse. Men uanset hvad, så handler det om at smide alle de tunge sten, du har i din rygsæk og give plads til din egen helt personlige sandhed.

Jeg vil i denne forbindelse anbefale dig to fantastiske bøger, som jeg tror vil give dig stor inspiration og glæde til din personlige rejse.

De to bøger er ”Wild” af Cheryl Strayed  og ”Kan man se jeg har grædt?” af Pernille Rahbek.

Må mit svar støtte dig på bedste vis.

Kærligst Vickie

 

 

Dette indlæg blev udgivet i alkoholiker, angst, bog, Brevkasse, følelser, medafhængighed, mønstre, parforhold, Selvværd, smerte, spiritualitet og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.