Hvordan kan jeg vide, om jeg er klar til kærlighed?

 

 

 

 

 

 

Jeg får ofte disse spørgsmål:

Hvordan kan jeg vide, om jeg er klar til kærlighed?

Selvom jeg føler dybt at jeg er klar, hvordan kan jeg så vide, at jeg ikke gentager de samme fejltagelser og ødelægger mit forhold igen?

Hvad hvis jeg ikke kan sætte grænser?

Hvad hvis jeg mister mig selv og opgiver mine egne behov igen?

Hvad hvis jeg engagerer mig i et menneske, som viser alligevel sig ikke at være den rigtige?

Hvad hvis jeg bliver såret eller skuffet igen?

Disse bekymringer er naturlige, og bare et bevis på, at når du ønsker et et nyt forhold, der er sundt, nærende og kærligt, vil du sandsynligvis også blive udfordret, i at vokse og udvikle dig!

Din frygt og angst er en opfordring til personlig vækst, men indtil da, kan du godt føle dig en smule paralyseret af dem.

Gennem fejltagelsens øjne, konkluderer du måske at, kærlighed kun er for de andre. “Måske er det ikke meningen, at jeg skal finde kærligheden og i virkeligheden er jeg bestemt til at være alene hele livet!”.

Men det er ikke sandt! Hvis du nogensinde har tænkt den tanke, skal du vide lige nu: vi er alle skabt til kærlighed.

Dog er du er nød til at se på, hvad årsagerne er til, at du har minimeret dine chancer for at finde og beholde den kærlighed, du så inderligt har fortjent.

Og selv om mange af dine problemer måske ikke er din skyld på grund af dårlige rollemodeller, dysfunktionelle mønstre i din familie osv., er det derimod dit ansvar at bryde ud af dem.

Det gode ved det er, at du kan bryde med de gamle mønstre og tiltrække den kærlige partner, som du altid har drømt om.

Det hårde i det, er at der ingen andre end dig, der kan forandre situationen og det er op til dig, hvor meget du vil investere i, at gøre det nødvendige arbejde.

Hvorfor nogle mennesker finder kærligheden og andre ikke gør, har ikke noget med skæbnen eller værdighed at gøre, men nærmere om man har identificeret og dyrket den kapacitet, der understøtter glæde, sundhed og ægte kærlighed.

Det bedste sted du kan begynde at udvikle et godt og meget anderledes forhold, end du nogensinde har kendt til, er forholdet til dig selv.

Fordi ethvert forhold, vil kun blive lige så godt, som det forhold, du har med dig selv!

Og de steder, hvor du har problemer i forbindelse med dig selv, vil også være der, hvor det er generende i et forhold med en anden.

For eksempel, hvis du konstant gør dig selv forkert, vil du opdage, at andre med glæde vil lade dig tage skylden for, at alt går galt mellem jer.

Hvis du kronisk skælder dig selv ud og taler på respektløse måder til dig selv og om dig selv, vil du på en næsten magnetisk måde sørge for, at selv de mest kærlige mennesker omkring dig vil begynde at gøre det samme.

Nogle af disse mønstre dukker ikke altid op med det samme, men til sidst vil de.

Du vil undre dig over, hvorfor du skaber et forhold til én, der minder om dit kritiske far? Eller hvorfor du igen finder én, der gør dig forkert ligesom din mor?

Men det er egentlig ikke din mor eller din far. De kan have behandlet dig på den måde for 20, 30 eller endda 40 år siden, men faktisk er det dig, der har behandlet dig selv på samme måde lige siden.

Hvis du fastholder dig selv i at bebrejde dine forældre og vedvarende ikke tager ansvar for dine valg og dine mønstre, vil du have en tendens til at kopiere gamle mønstre ind i dine kærlighedsrelationer igen og igen og igen.

Den måde, du kan begynde at gøre store fremskridt på i dit forhold til dig selv, er ved at forpligte dig dybt til anerkende dit store værd og værdighed til at blive elsket og elske.

Du må gøre dig de ekstra anstrengelser og forpligtelser, der skal til,  i dine bestræbelser på at opnå et autentisk kærlighedsforhold til dig selv og det er nødt til at begynde at dukke op i dine handlinger!

Afspejles kærligheden til dig selv i dit liv?

Lever du i integritet med kærligheden til dig selv ?

Er du klar til at give slip i alt det, der ikke er det, i dit liv?

 

Lad mig forklare, hvorfor de fleste mennesker har en tendens til at sidde fast:

Det er som regel, når de skal forbinde sig med og ære deres egne følelser og behov.

De fleste af os har ikke lært at være opmærksomme på at lytte indad og respektere deres egne behov og ønsker.

Men selv-bevidsthed og selv-pleje er grundlæggende for at vi kan opstille klare og sunde grænser overfor andre.

Vi skal øve os i at udtrykke hvad vi ønsker og ikke ønsker, hvad vi vil og ikke vil.

Det giver os mulighed for at sige nej, når noget ikke føles på linie med vores egen værd eller integritet, og at sige ja til de ting, der gør.

Og i modsætning til vores frygt for at blive forladt, hvis vi ikke giver, hvad den anden ønsker af os, gør det faktisk kærlighedsfundamentet stærkere.

Klare grænser og evnen til at genkende sig selv som en separat uafhængig person, der har det endelige ansvar over for sin egen lykke i livet, er nødvendigt for at skabe et sundt og lykkeligt forhold til et andet menneske.

En vidunderlig måde du kan begynde at praktisere det at ære dine egne følelser og behov og sætte gode, sunde grænser, er at spørge dig selv på et givent tidspunkt, “hvor er min opmærksomhed lige nu?”.

De fleste af os har først vores opmærksomhed på andre og deres følelser og behov.

Dette er faktisk kernen i co-afhængighed!

For eksempel, har du nogensinde følt, at du rent faktisk var ude af stand til at differentiere dine egne følelser og behov fra den anden?

Har du nogensinde troet, at tingene ville blive bedre, og at forholdet ville lykkedes, hvis bare du kunne give mere og forstå den anden meget bedre?

Har du nogensinde ignoreret din egne følelser og behov og taget mere hensyn til den andens følelser og behov?

Mange af os har. Og det er en misforståelse af, hvad kærlighed egentlig er.

Så begynd nu med at udvikle kærligheden til dig selv….og din elskede vil følge dig eller snart dukke op.

Love Vickie

Dette indlæg blev udgivet i kærlighed, kvinder, parforhold, smerte, Uncategorized og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommentarer

  1. Nicole :) siger:

    Jeg kom til at tænke på dette klip da jeg læste dit vidunderlige blog indlæg en gang til
    http://www.youtube.com/watch?v=rgoKKH-R3Pg

    kram Nicole 🙂

    1. admin siger:

      Kære Nicole

      Tusind tak for din kommentar. Videoen du refererer til, er meget skøn og rørende og illustrerer virkelig, hvor fantastisk The Work er og hvilken hjertelig og dygtig terapeut Byron Katie er.

      Kærlig hilsen Vickie