Kære Vickie

Jeg er en kvinde på 55 og næsten klar med overgangsalderen. Jeg har altid været glad for min krop og min mand, og vi har det rigtigt godt med hinanden på alle måder, også seksuelt. Indtil for fire-fem måneder siden.

Min mand elsker mig og synes, jeg er dejlig, men jeg kan ikke vænne mig til, at min krop har forandret sig så meget. Min lyst til seksuel intimitet med min mand er helt væk. Han er forstående og rummende og presser mig ikke. Men jeg er dybt ulykkelig og kan slet ikke være i, at min krop nu skal se sådan ud. Det vil sige et par kilo ekstra på maven, lidt slappere bryster og i det hele taget blot forandret. 

Min søn er lige flyttet hjemmefra, og jeg savner ham selvfølgelig meget. Mit arbejdsliv er også i forandring, og jeg har indset, at jeg nu skal følge mit hjerte og ikke kun mine ambitioner, så jeg tillader min kreativitet at folde sig mere ud, og det er skønt.

Håber du kan komme med nogle af din kloge og kærlige refleksioner. Det er en stor sorg for mig, og jeg ønsker inderligt at kunne finde min lyst til mig selv og min mand frem igen til trods for de mange fysiske forandringer. 

Kærlig hilsen C

Kære C

Det er fuldt forståeligt, at du har det svært lige nu, da det bestemt er et kæmpe skift, du oplever, og du er helt sikkert ikke alene om at føle dette som en svær overgang i livet. Jeg vil starte med at tage udgangspunkt i, at du nævner din begyndende overgangsalder som en slags sorg, særligt fordi du nævner, at dine følelser har ændret sig indenfor de seneste fire-fem måneder. Overgangsalderen er en periode med store omskiftelser, forvirring og tvivl på sig selv og forstyrrende på utroligt mange måder, men der opstår også en “no return”-energi i denne fase, som konfronterer vores tanker om os selv og fremtiden. Du nævner også, at din søn lige er flyttet hjemmefra, hvilket kan være med til at forstærke de andre følelser, du kæmper med lige nu, og man skal ikke underkende, at savn og sorg minder meget om hinanden.

Nye perspektiver

Ligegyldigt hvad, er det vigtigt at respektere og anerkende din overgangsfase som en reel sorg og tilmed være tålmodig med den. Min erfaring er, at sorg bearbejdes bedst ved tale om det og endnu mere vigtigt, at man accepterer, at sorg tager den tid den tager. Hvis man respekter dette, ærer man sig selv og sit ståsted i livet.

Dernæst er vigtigt at lære at beherske sine tanker, fordi de har en uhyre vigtig rolle at spille i forhold til, hvad vi føler og tænker. Der er ingen tvivl om, at overgangsalderen og unge mennesker, der flytter hjemmefra i en stor mundfuld, trækker linjerne rimelig skarpt op, men vi kan forsøge at glide med, se nye perspektiver, iværksætte nye drømme og livsmål og vække os selv til live på en ny måde. Vi må revurdere og tænke over, hvordan vi bedst anvender de tanker og perspektiver, vi har om os selv. Ellers ender vi nemt i modstand, selvkritik, og søvnløse nætter og som du selv mærker, manglende lyst.

Din selvopfattelse betyder noget

De ting, du personligt oplever lige nu, minder dig måske om, at din position er ved at ændre sig, både som kvinde og mor og i en eller anden forstand er du tvunget til at give slip og gå med forandringen. Selv om du føler, som du gør, og det forstår jeg virkelig godt, så kunne du forsøge at se fasen i det perspektiv, at forandringen også er en fornyelse. Din krop er stadig kvindelig, feminin og blød, hvilket for mange mænd er alt rigeligt, når de elsker. Og kvindelighed og sensualitet har på ingen måder noget med faste kroppe at gøre, men meget mere med vores selvopfattelse at gøre. Dette gælder dybest set, hvad enten vi er unge eller gamle, men det helt vidunderlige ved at blive ældre er, at alderen runder os på en god måde. Dels lærer vi os selv at kende og vil elskes for den vi er. Vi vil have seksuel tilfredsstillelse og slapper mere af, fordi vi ved, at vi er lige, og fordi vi er sansende væsner. Vi finder ganske enkelt ud af at give os hen og nyde vores seksualitet på et langt dybere plan. Men med alderen følger desværre også kroppens store fysiske forandringer, og hvis vi ikke kan eje dette og begynder at tænke selvkritisk om vores krop, kan lysten forsvinde. Derfor tror jeg, at det er din egen selvopfattelse, der gør mest ondt og er medårsag til, at din lyst er forsvundet.

De store forandringer er en genfødsel

Du skriver, at du ønsker, at din lyst kommer igen, og som jeg nævner, er det vigtigt at drage omsorg og accept for dette. Men jeg vil alligevel nævne tantrabehandlinger, da de kan være en fantastisk metode til at vække sin seksualitet til live igen og en virkelig smuk måde at åbne og mærke sig selv og sine sanser igen. Nedenunder brevkassesvaret vil jeg anbefale en meget dygtig kvinde på dette felt.

Omkring din begyndende overgangsalder er kroppens gener så forskellige fra kvinde til kvinde, men personligt har det været en kæmpe stor hjælp at benytte mig af homøopatiske midler og via meditation, som skaber både en større accept og mere balance i kroppen. Jeg ved, at der er mange andre gode måder at komme omkring det på, og der må du finde din egen vej.

Jeg vil til sidst nævne, at jeg fik foræret en bog “den viise kvinde” af en veninde, og i denne bog står der, at for mange kvinder er de store forandringer en form for genfødsel. Vi kan betragte overgangen, som det liv, der er levet, og det liv der venter og på denne måde vende overgangsalderen til en rig og fri fase, hvilket jeg synes er et stærkt og kraftfuldt perspektiv. Det handler virkelig om at hengive sig og tage sig helhjertet af sig selv.

Med dette vil jeg ønske dig alt det bedste, og jeg håber, du kunne bruge mine refleksioner til din videre indre rejse.

Og tak for rosen.

Kærligst Vickie

Tantrabehandleren jeg anbefaler er somatisk sexolog og hedder Malou Maluna. Hendes hjemmeside hedder www.seksuelhealing.dk

Udover det anbefaler jeg den holistiske biomediciner Malene Rossil og hjemmesiden hedder www.holistiskbiomedicin.dk