Kære Vickie

Jeg skriver til dig for at få råd til hvordan jeg afslutter et dysfunktionelt forhold til en mand der mildest talt gør mig syg.
Lidt baggrund: Jeg er diagnosticeret med PTSD efter min far og søsters død (de var misbrugere og døde med en uges mellemrum 2007). Jeg er medicineret for angst og har generelt et højt alarmberedskab, som jeg forsøger at arbejde på (automatiske tanker, selvhjælpsbøger etc).
Jeg har været i et on/off forhold i 3 år med en mand jeg vil betegne som mit livs kærlighed. Har aldrig været rigtig forelsket før jeg mødte ham, så derfor har han en stor plads i mit hjerte.

Problemet er at han ikke binde sig til mig. Han er bange for at det hele bliver for trivielt og derfor foretrækker han også at vores forhold er åbent. Dvs han vil have andre sexpartnere, og leder efter dem på nettet. Han fortæller mig dagligt at han elsker mig og at det kun er mig der betyder noget, men hans handlinger afspejler det desværre sjældent.
Han er arbejdsnarkoman og har meget lidt overskud, så ofte bliver jeg nedprioriteret og han kan ikke overskue, hvis jeg bliver ked af det. Han vil hverken have børn, giftes eller flytte sammen med nogen – ever!. (Jeg er 30 år, han er 27 år).

Forholdet er usundt for mig, da jeg ikke kan leve med så seriøse afsavn i et forhold. Jeg er før gået fra ham, men savnet er så stort at jeg altid vender tilbage til hans favn – velvidende om en ny rutschebanetur fyldt med angst og sorg.
Jeg er dybt afhængig af hans bekræftelse og kærlighed. Et manglende svar fra ham giver mig angstanfald og jeg kan ikke fungere eller føre en samtale med nogen, før han har svaret. Jeg fortolker på ALT hvad han siger og gør, og det er SÅ opslidende at leve i.

Jeg har for længst opgivet drømmen om et sundt forhold, hvor jeg bliver valgt 100%. Sunde mænd finder jeg kedelige. Jeg er en attraktiv kvinde og får mange tilbud, men jeg føler ikke de kan give mig det jeg mangler.
Vi er pt. inde i en periode, hvor vi ikke rigtig snakker sammen, fordi jeg fandt en profil på nettet hvor han søgte sex, hvilket sårede mig dybt. Jeg spiser ikke, sover ikke, og pga hans knudemands-personlighed kan han ikke redegøre for det og lukker mig ude for at undgå en ubehagelig konfrontation.

Jeg kan ikke se en ende på min lidelse og er dybt ulykkelig. Mit liv er tilsidesat fuldstændig og jeg venter/håber/analyserer konstant, blot for at aktivere et nyt angstanfald.

Jeg vil gerne ud af forholdet, fordi det vist nærmere er besættelse end det er ægte kærlighed. Jeg kan ikke udtale mig om, hvad det er fra hans side, men personligt bliver jeg syg af at være i det.
Det er en konstant påmindelse om, at jeg ikke er værd at elske, kæmpe for og jeg tillægger hans opmærksomhed alt for betydning (det er hele mit liv).
Undskyld, det blev lidt langt (fandt din hjemmeside og den talte til min intuition).

Håber inderligt du har lyst til at give mig dit besyv.

Kærligst Rebecca

Kære Rebecca

Ret hjerteskærende at læse om dine barske oplevelser. Og lige så hjerteskærende at læse, hvordan du tillader dig selv at blive behandlet. Jeg håber, at jeg med mit svar kan vise dig, at du aldrig må opgive at få et kærligt forhold til dig selv og dermed også til andre mennesker.

Det der skinner tydeligst igennem er, at du ikke har et grundfundament der støtter dig, når noget føles forkert. Der er mange ting i dit brev, der viser en kvinde der på alle måder har brug for en der tager dig kærligt i hånden og viser dig vejen. Det virker som om at sorgen og smerten er blevet så stor en del af din identitet, at du rent faktisk tror at det er den sande virkelighed. Hvilket er forståeligt nok, men livet er så meget mere end den smerte og sorg du bærer rundt på.

Jeg håber selvfølgelig, at du har fået noget psykologisk hjælp i forhold til både din angst og din sorg. Og det ville ligeledes også være særdeles effektivt for dig, at få hjælp til at bryde dine dysfunktionelle mønstre.

Når man først begynder at bryde sine destruktive familiemønstre vil man begynde at skabe langt mere sunde og nærende relationer i sit liv. Det kan tage tid men er på ingen måder umuligt, hvor svær din opvækst end så ud. (Læs Nicole´s inspirerende historie her).

Ægte kærlighed er gensidig, respektfuld og ærlig

Jeg opfatter din on/off kæreste som et menneske der ikke er i stand til at elske. Han har nok ikke lært, hvad det vil sige at elske og ej heller hvad kærlighed er. På denne måde spejler I hinanden. Hvis du vælger at fortsætte på de betingelser han kan give dig, må du nøjes med det du får. Og det skal du selvfølgelig ikke, hvis du spørger mig til råds. Tværtimod, du skal gøre det, du i forvejen gør. Du skal blive ved at række ud og bede om hjælp. Læse selvhjælpsbøger, bruge tankens kraft osv. Og blive ved med at arbejde med dig selv. Så vil du stille og roligt begynde at transformere dig selv og dit værd. Og dermed hele dit liv.

Betragt smerten som en der guider dig

Jeg vil gå så langt til at sige, at dine angstanfald er din største gave lige nu. For hvordan skal du på andre måder forstå, at når du giver dig selv hen til en mand der på ingen måder viser dig kærlighed, mister du dig selv bid for bid.

Når jeg nævner, at det er en gave at du får angstanfald, velvidende at det er rædselsfuldt, så er det for at sige til dig, at din krop hjælper dig med at forstå, at det er noget helt galt. Hele din krop og din sjæl, ønsker at du skal behandle dig selv meget bedre end du gør nu. Angsten viser dig, at du skal begynde at tage 100 % ansvar for dit eget liv. Du skal elske dig selv. Du skal sige fra. Du skal lytte til dig selv. Du skal finde ud af hvem du er og hvem du ønsker at være. Og du skal finde ud af hvem og hvad der gør dig glad.

Og huske på at smerten altid guider dig og hjælper dig med at korrigere kursen. Det er i virkeligheden så smukt!

Det stærkeste og mest effektive redskab jeg kan give dig lige nu, er at du hver dag i 21 dage skriver på et stykke A4- papir:

Jeg elsker mig selv
Jeg er kærlighed

Det er videnskabeligt bevist (og jeg ved det virker), at hvis man skal lære at tro på noget nyt og forandrende, har cellerne brug for minimum 21 dages træning. Så start tålmodigt med dette i første omgang og så vil du stille og roligt begynde at mærke, at du forandrer dig.

Og her kommer svaret på dit spørgsmål. Når du forandrer dig og øger dit værd, vil du ikke længere tillade sådan en mand i dit liv. Så lige nu skal du ikke have fokus på ham og hvad du skal gøre med ham, men blot have fokus på din egen healingproces. Vent og se.

Skriv gerne til mig når de 21 dage er gået og fortæl mig om virkningen.

Nedenunder vil jeg skrive nogle bogtitler til dig, som vil støtte dig i processen.

Jeg ønsker dig alt det bedste ♥

Kærlig hilsen Vickie

Bøger jeg anbefaler:

Den usynlige labyrint og Den usynlige elefant, Jørgen F. Nissen

Kvinder der elsker for meget, Robin Norwood

Helbred dit liv, Louise L. Hay

Spirituel frigørelse, Michael Bernard Beckwith

Gør dig fri af andres misbrug, Melody Beattie