Om mig

Uddannelser:

Certificeret Fokuseringsterapeut ved Skandinavisk Fokuseringsinstitut – Medlem af skandinavisk fokuserings insitut:

Som fokuseringsterapeut har jeg speciale indenfor de kropslige og følelsesmæssige områder. Terapiformen stikker meget dybt ind i kroppens og cellernes hukommelse. Metoden indeholder en fremragende lytte-teknik samt respekterer og rummer, at vi alle kender svarene inde i os selv. Vi kan til hver en tid kontakte kroppens ”hukommelse” og finde den grundlæggende sandhed eller årsagen til problemet i os selv. Fokusering er en unik teknik til at arbejde med de dybere følelsesmæssige problematikker, vi bærer rundt på.

Certificeret sexolog og parterapeut hos Joan Ørting  – Medlem af Dansk sexologforening:

Som parterapeut har jeg speciale inden for de seksuelle og kærlighedsmæssige områder.

Uddannelsen omfatter følgende emner: Mænd og kvinders forskellighed – Parforhold og singleliv – Normalitet og mangfoldighed – Passion, lyst og dysfunktioner – Det moderne liv, stress og seksuelle trends – Overgreb, misbrug og afhængighed – Ældre og handicappedes seksualitet.

Diplomuddannet i systemiske – løsningsfokuserede samtaler og supervision:

Metoden er udviklet indenfor rammerne af systemisk korttidsterapi og har en ressource – og fremtidsorienteret tilgang til problemløsning. Metoden anvendes til supervision, konfliktmægling, samtaler med forældre og børn, terapi og undervisning.

 

Om mig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst: Trine Saabye

At Vickie Lindholm har en stor passion i livet, opleves tydeligt i det personlige møde med hende.

Hun er så engageret og fyldt med udtrykt glæde, at når talen falder på hendes arbejde som terapeut, bliver man øjeblikkeligt inspireret og videbegærlig. Lysten og den åbenbare evne til at yde hjælp til selvhjælp til mennesker med et behov, giver Vickie personlig tilfredsstillelse, mening og sammenhæng i tilværelsen. Lange omveje og dyrekøbte erfaringer er blevet gjort, før skridtet som selvstændig psykoterapeut blev taget, og ført ud i livet.

Hvordan fik du dit kald ind i den verden?

Da jeg var 27 år fik jeg, en aften, en voldsom traumatisk oplevelse, der efterlod mig knust og grædende i mange timer, men på mærkelig vis morgenen efter – oplevede jeg en opvågning, der med en enorm fart drev mig ind i et nyt bevidsthedslag, en tilstand hvor jeg følte mig fredfyldt og tom for tanker, og med totalt nærvær i øjeblikket. I de næste 3 uger hørte jeg for mig en svag hviskende stemme, der konstant fortalte mig; “Tag ansvar for dit eget liv, Vickie”, og det vendte fuldstændig op og ned på hele min tilværelse, i et liv, som jeg indtil da havde bygget på erfaringer fra en opslidende konfliktfyldt barndom, et deraf manglende selvværd og medfølgende angst og ubearbejdede traumer i mine ungdomsår.

Tilstanden var uden frygt – uden bekymring, og med en helt ny følelse af forbindelse og nærvær med andre “væsener”, uden at mit bevidste øje kunne se dem – jeg kunne blot mærke dem omkring mig. Fysisk føltes det som havde jeg ingen jordforbindelse, som at jeg svævede, og at alt omkring mig var fyldt af energi .

Blev du ikke bange for det ukendte?

Nej, slet ikke, snarere tværtimod. Oplevelsen eller opvågningen blev starten på en personlig læretid, med fokus på andre bevidsthedsniveauer, på vores indre- og tankens kraft, og på, at der altid er hjælp at få, hvis vi blot tør bede om det, og tro på det. Jeg forstod lige pludselig at jeg havde 100% ansvar for alt i mit liv. Jeg forstod at hvis jeg ønskede forandring og sunde relationer var det kun mig der kunne gøre noget ved det. Pludselig var det ikke mere “de andres skyld” hvordan jeg havde det og hvordan jeg forvaltede mit liv. Jeg fandt mit kald i livet.

“Vores dybeste frygt er ikke, at vi er utilstrækkelige.

Vores dybeste frygt er, at vi er grænseløse kraftfulde.

det er vores lys, ikke vort mørke, der skræmmer os mest

*Nelson Mandela 1994*

Behøver man en traumatisk oplevelse, for at komme i kontakt med sin indre kraft?

Nej, bestemt ikke, hvis vi tør lytte efter, får vi gennem hele livet masser af tegn, som tit drukner i frygt og unødvendige bekymringer, der hindrer os i at mærke efter, og som så blokerer for vores indre kraft. Og et af problemerne er at vi oftest leder udenfor os selv, uanset at alle svarene og styrken findes indeni os selv. Det er i virkeligheden utrolig banalt, vi undervurderer vores egne signaler og vores indre lyslevende energi og kraft, og ofte er det først når vi kommer i en menneskelig krise, sygdom, dødsfald, skilsmisse, etc, at vi kan mærke vi besidder den viljestyrke, den kraft, og den tro.

Hvad er det du gerne vil lære dine medmennesker?

Med udgangspunkt i min egen erfaring, uddannelse og praktisering, ligger min allerdybeste passion i at heale andre menneskers hjerter, og transformere deres liv om til et liv med større dybde og refleksion, og i at give dem hjælp til at skabe ressourcer, til at håndtere livets op- og nedture. Med erkendelser, viden og redskaber kan vi flytte os længere end vi overhovedet tør drømme om, jeg vil gøre dem bevidste om deres egen kolossale indre kraft og potentiale – støtte og inspirere dem til et liv, hvor de tager meget større personligt ansvar for deres egen udvikling og opnåelige lykke. Vi har en enorm kraft til rådighed som mennesker, uanset personlig situation, levevilkår og betingelser. Vi skal bare have en hjælpende hånd af andre en gang imellem. Fundamentet i mit arbejde er baseret på en holistisk tilgang til de psykoterapeutiske og seksuelle områder.

Hvor får du din største inspiration?

Jeg heales gennem andre mennesker, det er den største inspiration – mødet med mennesket.

Er du lykkelig?

Jeg er jo et helt almindeligt menneske som alle andre, med følelsesmæssige udsving og nedture, og man kan ikke opleve lykke uden dem. Men jeg har fundet værdier og redskaber der skaber den nødvendige balance og ro. Og derigennem er jeg blevet bevidst om de metoder der giver adgangen til den indre kraft, den som gør mig periodevis lykkelig.